D. 16. dec. - Julekoncert med Nørrevangskirkens Pigekor (Sdr. Jernløse Kirke)

Julekoncert med Nørrevangskirkens Pigekor i Sdr. Jernløse Kirke

Julen nærmer sig, og i Sdr. Jernløse Kirke glæder vi os til en stemningsfuld julekoncert tirsdag den 16. december 2025. Denne aften gæstes kirken af Nørrevangskirkens Pigekor, Slagelse, som fylder rummet med smuk og varieret julemusik.

Repertoiret spænder fra kendte julesalmer og populære julesange til lettere klassiske satser og rytmiske udgaver af julens musik. Pigekoret består af ca. 18 unge piger i alderen 12–21 år, som udover at synge hver søndag til gudstjenester også giver koncerter i kirker og koncerthaller.

Korets dirigent, Elsebeth Dilling-Hansen, organist og korleder i Nørrevangskirken, er født og opvokset i Sdr. Jernløse. Hun og pigerne sørger for, at koncerten bliver en uforglemmelig oplevelse for alle deltagere.

Praktisk information:

  • Tirsdag 16. december 2025
  • Kl. 19.00
  • Sdr. Jernløse Kirke