Søstrup Kirkes historie

Søstrup Kirke ligger på en bakke øst for landsbyen Søstrup og har været sognets samlingspunkt siden middelalderen. Kirken blev opført i den romanske periode i 1100-tallet og består oprindeligt af kor og skib bygget af rå og kløvede marksten samt frådsten.

En særlig egenart ved Søstrup Kirke er dens orientering. Hvor de fleste danske landsbykirker er anlagt i øst-vestlig retning, er Søstrup Kirke orienteret mod syd, hvilket gør den usædvanlig blandt landets middelalderkirker.

I senmiddelalderen blev kirken udvidet med tårn og to våbenhuse. De gotiske taggavle med kamtakker og højblændinger præger fortsat kirkens ydre og vidner om tidens byggeskik. Kirkegården har i store træk bevaret sine historiske grænser og den østlige indgangsport af munkesten stammer fra den sene middelalder.

Kirken rummer værdifulde kalkmalerier udført af Jørlundeværkstedet. Blandt de bevarede motiver findes en profetfrise på korets nordvæg samt rester af fremstillingen af Kain og Abels ofre i korbuen. Kalkmalerierne er et vigtigt vidnesbyrd om middelalderens kirkelige kunst og fortælletradition.

Inventaret spænder over flere århundreder. Den romanske granitdøbefont er blandt kirkens ældste genstande, mens korbuekrucifikset stammer fra midten af 1200-tallet. Altertavlen er fra omkring år 1600 og indeholder samtidig figurer fra omkring år 1500, hvilket afspejler kirkens lange og sammenhængende historie.

I dag fremstår Søstrup Kirke hvidkalket med røde tegltage og indgår som en vigtig del af det kulturhistoriske landskab omkring Holbæk. Kirkens omgivelser er beskyttet gennem fredninger, så dens markante placering og historiske miljø kan bevares for kommende generationer.

Kilder: Lex – Søstrup Kirke; Danmarks Kirker; Danmarks Naturfredningsforening.